1. Bestilling af varer på Carraspite.dk
Når du afgiver en ordre på Carraspite.dk og modtager en ordrebekræftelse fra os, indgår du aftale med:
Carraspite.dk
Kildeparken 9,
4440 Mørkøv
CVR 2034 2579
Når du indgår aftale med os, accepterer du samtidig disse handelsbetingelser, og vi beder dig derfor læse dem grundigt, inden du bestiller varer hos os.
Aftalen indgås på dansk.
For at kunne købe varer på Carraspite.dk skal du være fyldt 18 år.
Du bestiller de ønskede varer på Carraspite.dk ved at udvælge varerne og lægge dem i indkøbskurven. Når du har valgt dine varer og er klar til at afgive din ordre, klikker du på: "Bestil", hvorefter du vil blive bedt om at indtaste navn, adresse, telefonnummer og email-adresse samt eventuel leveringsadresse.
Når du har indtastet disse oplysninger, vil du blive bedt om at vælge betalingsmetode og dernæst om at indtaste de oplysninger, som den valgte betalingsmetode kræver, f.eks. betalingskortoplysninger.
Når du har indtastet alle de krævede oplysninger, vil du blive bedt om at godkende din ordre og samtidig tilkendegive, at du accepterer vores handelsbetingelser.
Du skal altid gennemse din ordre, før du afgiver den. Inden du afgiver din ordre, har du mulighed for at redigere de oplysninger, du har indtastet, som f.eks. leverings- eller faktureringsadresse samt betalingskortoplysninger. Du kan under din bestilling til enhver tid tilføje eller fjerne varer fra indkøbskurven.
Når du har foretaget din bestilling, vil du modtage en kvittering, som er en gengivelse af den ordre, du netop har givet. Kvitteringen er ikke er udtryk for, at ordren er behandlet, eller for at der er indgået en aftale med dig og os. Aftalen er først indgået, når du modtager en ordrebekræftelse fra os.
Du vil modtage en ordrebekræftelse fra os pr. email, når din bestilling er gennemført, og vi har accepteret din ordre.
Vi opbevarer din ordre og ordrebekræftelsen, og du kan til enhver tid få en kopi heraf ved at kontakte os.
Hvis du har lavet en fejl, da du afgav din ordre, f.eks. opgivet en forkert adresse, kan du kontakte os via e-mail
2. Ændring eller annullering af ordre
Efter ordreafgivelsen kan du ændre din ordre ved at kontakte os via e-mail.
Carraspite.dk kan hjælpe dig med at ændre din ordre, men KUN hvis varen/varerne ikke er afsendt.
Er varerne allerede afsendt, har du 14 dages fortrydelsesret. Læs mere om fortrydelsesretten nedenfor.
Uden at være forpligtet til at betale erstatning eller i øvrigt dække dine omkostninger, er vi berettigede til at annullere et køb i følgende situationer:
· hvis der er sket en utilsigtet fejl på carrespite.dk, som f.eks. en betalingsfejl,
· hvis dine betalingsoplysninger ikke kan verificeres eller ikke er korrekte,
· hvis vi har mistanke om, at din ordre er afgivet i ond tro eller i relation til ulovlige aktiviteter.
Vi vil forsøge at løse problemet, ligesom vi naturligvis vil underrette dig om en eventuel annullering, før den finder sted. Hvis en annullering finder sted, vil vi returnere alle eventuelle betalinger uden meromkostninger for dig.
3. Priser og betaling
Alle priser på Carraspite.dk er i danske kroner og inklusive moms, men eksklusiv leveringsomkostninger.
Varer i kategorien "2-Hand" sælges efter brugtmoms reglerne, læs evt mere her
Alle priser er dagspriser, som opdateres løbende. Du skal være opmærksom på, at den pris, som du betaler for dine varer altid vil være den pris, som der var tale om på ordretidspunktet - også selv om varen den dag, vi ekspederer din ordre, nu er blevet yderligere nedsat.
De priser, der fremgår på Carraspite.dk er gældende på købstidspunktet.
Vi kan uden varsel ændre vores priser, men det påvirker naturligvis ikke ordrer, som vi har accepteret ved at fremsende en ordrebekræftelse.
Carraspite tager forbehold for tastefejl på hjemmesiden og i nyhedsbreve - og vi forbeholder os ret til at afvise en ordre, såfremt det skulle være sket.
På Carraspite.dk kan du betale med følgende betalingskort: Dankort og VISA
Det er også muligt at vælge bankoverførsel som betalingsmåde.
Ønsker du at betale via mobilepay - aftales det pr mail
Når du afgiver en ordre, vil dit betalingskort blive autoriseret. Hvis dit kort ikke bliver autoriseret, vil du modtage en besked på skærmen om, at autorisationen mislykkedes, og du vil derefter blive bedt om at vælge en anden betalingsmåde.
4. Levering
Vi benytter GLS og DAO som forsendelsesmetode.
GLS/DAO leverer til danske afhentningssteder.
Ved forsendelse med GLS/DAO sendes altid til afhentningssted nærmest din adresse og du vil få besked direkte fra GLS/DAO om afhentningssted.
Angiv gerne dit foretrukne afhentningssted i kommentarfeltet, når du afgiver din ordre.
Afhentning:
Søndag ml 10-14
Borupvej 14, 4300 Holbæk
eller aftales via e-mail
5. Fortrydelsesret
Du har mulighed for at fortryde dit køb, og fortrydelsesfristen er 14 dage fra modtagelsen af varen.
Vi gør opmærksom på, at du ikke kan benytte dig af fortrydelsesretten, hvis du tager varen i brug, det vil forringe varens salgsværdi.
Hvis du vil fortryde dit køb, skal varen i øvrigt være ubeskadiget, ligesom den skal returneres i samme stand som på leveringstidspunktet.
OBS der er ingen returret på udstillingsvarer
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik.
Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Det præciseres, at påhæftede mærker eller andet tilbehør til varen altid betragtes som en del af varen.
14 dages fristen starter tidligst dagen efter den dag, hvor du modtog varen, såfremt du også allerede på samme tidspunkt modtog denne vejledning om fortrydelsesretten på skrift. Fortrydelsesfristen løber ikke, før du har modtaget oplysninger om fortrydelsesretten på skrift, f.eks. pr. email eller på papir. Fristen udløber dog senest 3 måneder efter den dag, du har modtaget varen, selvom du ikke har modtaget oplysningerne om fortrydelsesretten, jf. ovenfor.
Hvis du, f.eks. modtager varen den 1. og også har modtaget oplysninger om fortrydelsesretten, har du frist til at fortryde købsaftalen til og med den 14. Hvis du først har modtaget oplysningerne senere, f.eks. den 3., har du frist til og med den 18. Hvis 14 -dagesfristen udløber en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den efterfølgende hverdag.
Hvordan fortryder du
Du anvender fortrydelsesretten ved at sende varen tilbage til os, inden 14-dages fristen udløber. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du gemme kvitteringen for, at du har overgivet varen til, f.eks., Post Danmark med henblik på forsendelse. Bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav, ligesom pakker leveret uden omdeling vil blive sendt retur.
Med mindre andet er aftalt, betaler du selv fragtomkostningerne til returneringen, når du returnerer en vare, fordi du har fortrudt købet.
Når vi har modtaget varen retur og har kontrolleret, at det returnerede lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan benyttes, refunderes den fulde købesum til dig, inklusive udgifterne til vores fremsendelse til dig, via den samme betalingsmetode, som anvendes ved købet, hvilket kan tage op til 14 dage.
Mener vi, at betingelserne for, at du kan udnytte fortrydelsesretten, ikke er opfyldt, kontakter vi dig pr. email med en begrundelse herfor.
OBS der er ingen returret på udstillingsvarer
6. Reklamation
Hvis de varer, du har købt hos os, viser sig at være mangelfulde, har du 2 års reklamationsret. Du kan reklamere over en vare indenfor 2 år fra købstidspunktet. Vi anbefaler derfor, at du gemmer kvitteringen i mindst 2 år. Du kan reklamere ved at henvende dig til vores kundeservicecenter. Du skal kontakte os, så snart du opdager, at varen er mangelfuld.
Vi gør opmærksom på, at hovedparten af vores varer bliver produceret i Østen - og at der derfor kan være små hak, glasbobler, uregelmæssigheder i varerne. Vi betragter IKKE dette som fejl - men synes, at det er en ekstra charme, som giver varen dens unikke karakter.
Eventuelle krav på afhjælpning eller omlevering bortfalder, såfremt fejlen/manglen ved leverancen er forårsaget af, at varerne ikke har været opbevaret eller anvendt korrekt og sædvanligt og i overensstemmelse med vores anvisninger. carraspite.dk har intet ansvar for skader forårsaget af forkert og uhensigtsmæssig brug og/eller vedligholdelse af leverede varer.
Du skal være opmærksom på, at din ret til at reklamere kan ophøre, før reklamationsfristen er udløbet, hvis varen ikke er beregnet til at holde i 2 år, eller den ved naturligt brug er slidt op inden fristens udløb.
Reklamationsretten gælder for varer, der er mangelfulde i henhold til købeloven. Se mere på www.forbrug.dk
På baggrund af lovgivning pr 15. feb 2016 har du som kunde mulighed for at klage til ODR. Klik HER, så kommer du direkte til ODR
7. Tvister
Enhver tvist, der involverer Carraspite.dk og køb herpå, er underlagt dansk ret og de danske domstole, medmindre præceptiv lovgivning tilsiger andet.
8. Behandlingen af dine personoplysninger
Vi respekterer dit privatliv og behandler naturligvis dine personoplysninger i overensstemmelse med lovgivningen på området.
Vi tager forbehold for trykfejl
Tak fordi du vælger at handle hos Carraspite.dk